Vejledning og information

Komfortabel MR-scanning i vores rummelige wide-bore scanner

En MR-scanning kan vare op til en time - derfor er komforten under scanningen vigtig.

Vores scanner er en wide-bore MR-scanner med en diameter på 70 cm, hvilket betyder at den er større end almindelige scannere. Tunnelen er bredere, lettere at komme ind i og rarere at være i. Det rummelige design betyder, at den passer til mennesker i alle størrelser og mindsker risikoen for at føle klaustrofobi eller angst under scanningen.

Scanningen er fuldstændig harmløs og uden bivirkninger.

Henvisninger fra det offentlige

Du har som offentlig patient ret til MR-scanning på NAYA Kardiologi og MR-scanning, hvis der er mere end 30 dage til din indkaldelse på et offentligt hospital.

Er du borger i Region Hovedstaden, skal du kontakte Patientvejledningen på telefon 38 64 99 00.

Er du borger i Region Sjælland, skal du kontakte Patientvejledningen på telefon 70 15 50 01.

Er du forsikringspatient, skal du kontakte dit forsikringsselskab. Vi samarbejder med de fleste selskaber i Danmark.

Du er også velkommen som selvbetaler - priserne finder du via linket øverst på siden.

Du kan altid ringe til os på telefon 72 400 200, hvor vi står klar til at hjælpe dig.

Information før scanning

Før du skal scannes, er der nogle enkelte forholdsregler, du skal være opmærksom på.


Du kan ikke MR-scannes hvis:

  • Du er gravid i 0. – 3. måned.
  • Du er for stor til at være i scanneren. Vores scanner en Wide board 70 cm i diameter, og passer derfor til de fleste.
  • Du lider af klaustrofobi. Tal evt med din læge om at få en beroligende pille inden.
  • Du ikke kan ligge stille i scanneren.
  • Du har en pacemaker eller andre metalgenstande indopereret, medmindre de er MR-kompatible. 
Tal med din læge eller ring til os på 72 400 200

Firmainformation

NAYA Kardiologi & MR Scanning ApS

CVR-nummer: 44540592

Stamholmen 147b, 2650 hvidovre

Klik her for rutevejledning

Mandag til søndag: 08.00 - 22.00

Helligdage: Lukket

TELEFONTID​

Mandag til fredag: 09.00-15.00